26 apr Akademikernes syv forslag til bedre udnyttelse af fleksibiliteten på universitetsuddannelserne
Et enigt Folketing vedtog i 2019 en aftale om mere fleksible universitetsuddannelser, der fastholder, at den 3årige bacheloruddannelse efterfulgt af den 2årige kandidatuddannelse udgør hovedstrukturen. Der er tale om en ny reform, der – som konsekvens af corona pandemien – endnu ikke har vist sit fulde potentiale, hvorfor vi også endnu har til gode at se effekterne af reformen.
Blandt de vigtigste nyskabelser ved aftale om mere fleksible universitetsuddannelser, er:
• 3årigt retskrav for bachelorer på optag på den naturlige kandidatuddannelse (retskravskandidaten).
• Erhvervskandidat, 4årig deltidsuddannelse på kandidatniveau på 120 ECTS
• Erhvervsakademisk overbygningsuddannelse (AO), 2årig deltidsuddannelse på 60 ECTS.
• Akademisk overbygningsuddannelse (AO), 1årig ordinær uddannelse på 60 ECTS.
Aftalen om mere fleksible universitetsuddannelser giver de studerende flere alternative muligheder i forhold til at forsætte direkte på retskravs-kandidaten efter bachelorgraden, og dermed bedre muligheder for at ændre uddannelsesretning efter bachelorgraden i forhold til beskæftigelsessituationen.
Med den øgede fleksibilitet i bachelor-kandidat-strukturen er der samtidig skabt bedre mulighed for vekselvirkning mellem uddannelse og arbejdsmarked.
Akademikerne har følgende syv forslag til, hvorledes mulighederne i fleksibilitetsreformen fra 2019, kan udnyttes bedre med henblik på at få realiseret det fulde potentiale af aftalen.
Delforslag 1: Sporskifte- og karrierevejledning på bacheloruddannelsens 5. semester for uddannelser med ledighedsudfordringer
Bachelorstuderende skal gives reel mulighed for at overveje alternativer til at fortsætte på kandidatoverbygningen i forhold til at forbedre deres fremtidige beskæftigelsesmuligheder. Sporskifte- og karrierevejledning vil være et supplement til den ledighedsbaserede dimensionering, idet de bachelorstuderende får mulighed for – på oplyst grundlag – at stemme med fødderne.
Delforslag 2: Oplysning til bachelorstuderende om deltidsuddannelsen erhvervskandidat
Erhvervskandidatordningen har fortsat et begrænset udbud. Derfor bør der ses på, hvordan erhvervskandidatordningen kan udbredes, herunder hvordan erhvervslivet og de bachelorstuderende bedre kan gøres opmærksom på muligheden. Den kunne samtidig udforskes, hvorvidt den udbredte praksis med studierelevant deltidsarbejde for kandidatstuderende kan bidrage til at skabe større volumen på erhvervskandidatordningen.
Delforslag 3: Oplysning til bachelorstuderende om deltidsuddannelsen erhvervsakademisk overbygningsuddannelse
Bachelorstuderende, der overvejer at stå af og prøve kræfter med arbejdsmarkedet skal bibringes viden om de muligheder, der er for på et tidspunkt at tage en erhvervsakademisk overbygningsuddannelse (AO), dvs. på deltid, hen over to år, mens man er i beskæftigelse.
Delforslag 4: Revitalisering og gentænkning af bachelorløftet med nyt fokus på mulighederne for deltidsuddannelse for bacheloruddannede sideløbende med et ansættelsesforhold
Tilbage i 2019 lancerede daværende uddannelsesminister Tommy Ahlers et såkaldt bachelorløfte, hvor 100 danske virksomheder lovede at ansætte bachelorer. En revitalisering sammen med en gentænkning af bachelorløftet kan øge opmærksomheden på de muligheder, der er, for at ansætte bachelorer, der parallelt med ansættelsen tager en deltidsuddannelse, fx erhvervskandidat eller erhvervsakademisk overbygningsuddannelse, og på den måde bringe nyeste viden og kompetencer ind i virksomheden.
Delforslag 5: Bachelor-til-SMV-pulje med Akademikerkampagnen som operatør til aktiv opsøgning og match mellem bachelorer og SMV-virksomheder
Akademikerkampagnen (en del af Traineeordningen under Beskæftigelsesministeriet) har gennem årene skabt en unik erfaring med at matche nyuddannede kandidater med små og mellemstore virksomheder (SMV) rundt om i landet. Denne viden og erfaring kan udnyttes til at igangsætte et nyt kampagnetiltag rettet mod match af bachelorer med SMV-virksomheder.
Delforslag 6: Merituddannelser for bachelorer inden for områder med særlig arbejdskraftmangel
Det er i dag muligt for bachelorer at tage en meritlæreruddannelse og som noget forholdsvist nyt, er det også muligt for bachelorer at tage en meritpædagog. Et sådant sporskifte giver en kombination af fagligheder, der kan være berigende for den fremtidige arbejdsplads. Det bør overvejes hvorvidt der kan udvikles andre merituddannelser inden for områder med særlig arbejdskraftmangel, eksempelvis meritsygeplejeske med krav om særlige adgangsgivende bacheloruddannelser.
Delforslag 7: Statistisk monitorering af arbejdsmarkedet for universitetsbachelorer
En statistisk monitorering af udviklingen af et akademisk bachelorar-bejdsmarked gør det muligt at vurdere behovet for evt. andre tiltag på sigt.
Akademikerne vurderer Reformkommissionens forslag ud fra fire centrale principper:
Princip 1: Ønsket om flere bachelorer og færre kandidater må ikke have en indbygget social slagside
Uddannelsessystemet skal støtte, at det er den unges motivation og evner, der er bestemmende for vedkommendes uddannelsesvalg – ikke den unges forældrebaggrund. Det danske uddannelsessystem udmærker sig ved, at det understøtter unge mennesker i at være selvstændige, myndige borgere, som træffer egne valg, der ikke afhænger af deres forældres velvilje eller socioøkonomiske baggrund. Det skal vi bevare.
Princip 2: Bachelorer skal ikke presses ud på et arbejdsmarked, der ikke eksisterer
Et evt. bachelorarbejdsmarked skal vokse frem af en øget efterspørgsel efter bachelorer. Vi kan som samfund ikke lægge byrden på de unge ved at presse dem ud på et arbejdsmarked, der ikke er der, fordi arbejdsgiverne efterspørger kandidater. Er der efterspørgsel og er der motivation og ambition hos de unge om at bruge sin bachelorgrad, er det en stærkere drivkraft til at udvikle et bachelorarbejdsmarked, end en strukturmodel, der benytter økonomiske eller faglige virkemidler til at tvinge studerende til at stå af efter bachelorgraden. En fleksibel uddannelsesstruktur skal understøtte, at det er den enkelte bachelors beslutning, om man vil fortsætte, skifte faglig retning eller stå af.
Princip 3: Videregående uddannelser og mulighed for videreuddannelse senere i arbejdslivet skal ikke betragtes som et nulsumsspil
Ordinær uddannelse tidligt i voksenlivet inden arbejdslivet for alvor begynder og behovet for videreuddannelse senere i arbejdslivet, må ikke gøres til et nulsumsspil. Det vil ikke være foreneligt med fremtidens behov, hvor mange – uanset deres oprindelige uddannelsesniveau – vil have brug for opkvalificering eller omskoling i løbet af arbejdslivet.
De to uddannelseshensyn kan ikke reduceres til et enten eller, men må være et både og. En decideret omkalfatring af uddannelsessystemet, der vil betyde mindre ordinær uddannelse, vil være i strid med det, som arbejdsgiverne efterspørger – de har i vidt omfang brug for kandidater. Fremadrettet er der desuden behov for at finde nye veje til at flere voksne senere i arbejdslivet vil efter- og videreuddanne sig i længere sammenhængende perioder.
Princip 4: Reformpause – aftalen om mere fleksible universitetsuddannelser skal have lov at virke
Et enigt Folketing vedtog i 2019 en aftale om mere fleksible universitetsuddannelser, der fastholder, at den 3årige bacheloruddannelse efterfulgt af den 2årige kandidatuddannelse udgør hovedstrukturen. Der er tale om en ny reform, der tilmed – som konsekvens af corona pandemien – endnu ikke har vist sit fulde potentiale, hvorfor vi også endnu har til gode at se effekterne af reformen. Blandt de vigtigste nyskabelser ved aftale om mere fleksible universitetsuddannelser, er:
- 3årigt retskrav for bachelorer på optag på den naturlige kandidatuddannelse.
- Erhvervskandidat, 4årig deltidsuddannelse på kandidatniveau på 120 ECTS
- Erhvervsakademisk overbygningsuddannelse (AO), 2årig deltidsuddannelse på 60 ECTS.
Akademisk overbygningsuddannelse (AO), 1årig ordinær uddannelse på 60 ECTS.