20 okt De seneste 25 års uddannelsespolitik er en økonomisk succeshistorie

Nicoline J. Motzfeldt, uddannelsesdirektør i Akademikerne

Martin Laurberg, analysedirektør/cheføkonom i Akademikerne

De seneste 25 års investeringer i uddannelse har været en stor succes for dansk økonomi. Hvordan
sikrer vi, at de næste 25 år også bliver en succes?

Et af de mest alarmerende problemer i den meget omtalte Draghirapport er den ringe
produktivitetsudvikling i EU sammenlignet med USA og Kina.
Danmark er dog en undtagelse. Ifølge regeringens økonomiske redegørelse fra maj er
timeproduktiviteten i Danmark højere end i USA, mens EU-gennemsnittet er markant lavere.
Udviklingen i produktiviteten har siden 2000 været langsommere i Danmark end i USA. Men velstanden
(BNI pr. indbygger) er vokset i samme tempo og betydelig hurtigere end EU-gennemsnittet.

Hvorfor har Danmark økonomisk særstatus i EU?
Det har vi i høj grad, fordi vi de seneste 25 år har løftet danskernes uddannelsesniveau. Det er
en erkendelse, der burde fylde langt mere.

Vi har i Akademikerne udarbejdet en analyse, der viser, at hvis uddannelsesniveauet havde været
på niveau med år 2000, ville BNP i dag væ- re 200 mia. kr. mindre.

I kort form er andelen af ufaglærte siden 2000 faldet med en tredjedel, mens andelen af personer
med videregående uddannelser er mere end fordoblet. Andelen af 25-54-årige med en
universitetsuddannelse er i perioden vokset fra 8 til 22 pct.

Udviklingen har isoleret set hævet det gennemsnitlige lønniveau i Dan- mark med 7 pct. Det er svært
at pege på andre områder, hvor man fra politisk hold i samme omfang kan styrke økonomien.

Vores tal viser, at ca. 40 pct. af væksten i timeproduktiviteten siden 2000 hænger sammen med
udviklingen i uddannelsessammensætningen. Det indikerer, at uddannelse og specialisering også i
fremtiden må være en central del af løsningen på den produktivitetskrise, som Draghirapporten peger på.

Der bør derfor være et skarpt politisk fokus på at sikre erhvervs-, professions- og universitetsuddannelser på højeste niveau.
Et første skridt kan være at etablere et nationalt kompetenceråd, som kan udarbejde uafhængige
analyser af behovene på fremtidens arbejdsmarked. Dette er aftalt i universitetsreformen fra 2023
og efterspurgt af en række organisationer.

Det kan være et værktøj til i højere grad at få uddannelsesdebatten til at handle om, hvordan vi
kan styrke konkurrenceevnen og skabe vækst
og velstand, så vi i fremtiden kan have et robust velfærdssamfund.

Link til debatindlægget i Børsen

Hent debat indlægget i pdf her