VI SKAL FASTHOLDE DIMITTENDSATSEN

Formålet med dimittendsatsen er at sikre dimittenderne en indtægt, så de ligesom alle andre ledige kan få en vis økonomisk tryghed, hvis de ikke får arbejde lige efter studiet. Derfor er det vigtigt, at dimittendsatsen er på et niveau, som sikrer et tilstrækkeligt levegrundlag.

Dimittendsatsen har dog ofte været i politisk fokus ud fra argumenter om, at beløbets størrelse har betydning for, hvor ivrigt dimittenderne søger job, og hvor hurtigt de kommer i job. Dermed er fokus også på, i hvilken grad det kan øge arbejdsudbuddet at sænke satsen.

Dimittenderne vilkår

Mange dimittender er ledige i en vis periode, lige når de er blevet færdige med deres uddannelse, og hvis de er medlem af en a-kasse, kan de få dagpenge som alle andre.

Dimittender får dog en lavere dagpengesats end andre forsikrede ledige, de får kun 71,5 pct af højeste dagpengesats og 82 pct. hvis de har børn.

Dimittendydelsen er dermed i forvejen meget lav, men alligevel er der aktuelt forslag på vej om at sænke dimittendsatsen meget mere – måske endda helt ned til SU-niveau.

Men dimittenderne er ikke studerende, de er færdige med deres uddannelse og søger job fuldstændig som andre ledige. De betaler fuldt a-kassekontingent og har samme forpligtelse som andre ledige, herunder at stå til rådighed for anviste job.  Så de skal ikke stilles økonomisk dårligere, end de allerede er.

Dimittenderne omfatter nyuddannede fra alle uddannelser som fx maskinarbejdere, tømrere, sygeplejersker, lærere, ingeniører, økonomer og læger.

En ledig nyuddanet husholdningsbudget

Beregninger fra Ann Lehmann Erichsen, uafhængig forbrugerøkonom, cand.jur.

Husholdningsbudget for en enlig kvinde, bosat i København. Link.

Husholdningsbudget for en enlig mand, bosat i Midtjylland. Link.

Ny måling: Stort flertal er imod at skære i de nyuddannedes dagpenge

Socialdemokratiets forslag om skære i de nyuddannedes dagpenge har ikke opbakning i hverken befolkningen generelt eller blandt deres egne vælgere.

Læs mere her.

Dimittendsatsen skal fastholdes for at få de nyuddannede godt ud på arbejdsmarkedet

Dimittenderne har et stort incitament til at søge job, og de gør det. Det er svært at se, at den aktuelle dimittendsats skulle stå i vejen for, at de nyuddannede søger og får deres første job.

Erfaringen fra a-kasser og faglige organisationer er, at de nyuddannede først og fremmest er ivrige efter at komme i gang med at bruge deres nye uddannelse og kompetencer, og de leder med lys og lygter efter det første job.

Fire gode argumenter for at fastholde dimittendsatsen

1. Samfundet er bedst tjent med nyuddannede i relevante job

Uddannelse er en god forretning for den enkelte og for samfundet. Det kan dog godt tage lidt tid at for en nyuddannet med specialiserede kompetencer at finde det rette job i en virksomhed, lige som det kan tage lidt tid for en virksomhed at finde en ny specialiseret medarbejder med de rigtige kompetencer.

Samfundet er langt bedre tjent med, at nyuddannede får et relevant job, der matcher deres kompetencer, frem for at de tager et arbejde, hvor de ikke bruger deres uddannelse, fx ufaglært arbejde. Der er ingen grund til at personer med en uddannelse fortrænger personer uden uddannelse, slet ikke når antallet af ufaglærte job svinder hastigt.

Det er selvfølgelig bedst, at dimittendernes kompetencer hurtigt kommer i spil i virksomhederne, så en uforholdsmæssig høj dimittendledighed undgås. For det har både menneskelige og samfundsmæssige omkostninger, hvis dimittenderne er ledige for længe.

Derfor gøres der en stor indsats bl.a. i de faglige organisationer og a-kasserne samt i de store byers jobcentre for at sikre et godt match mellem dimittenderne og virksomhederne. Det er de beskæftigelsesrettede tiltag, som bringer dimittenderne i arbejde, og denne indsats må prioriteres og styrkes yderligere.

Der er mange nye initiativer på vej. Initiativerne sigter på at øge virksomhedernes og dimittendernes kendskab til hinanden inden for de områder, hvor der er brug for specialiserede kompetencer. Så bliver dimittenderne bedre til at søge og finde job, og virksomhederne bliver bedre til at finde de rette specialiserede medarbejdere.

2. Dimittenderne får ikke altid en bedre økonomi på dagpenge

Dimittenderne får en lavere dagpengeydelse end de fleste andre ledige, og de får ikke altid en stor indtægtsfremgang, når de går fra SU til dimittendsats. Deres samlede økonomiske situation bliver ikke nødvendigvis bedre, for de fleste studerende har andre indtægter end SU.

Meget få kan leve af SU alene, og de fleste har en eller anden kombination af SU, lån og/eller løn fra studiejob. Faktisk må en studerende på SU tjene så meget oveni, at den samlede indtægt kan ligge over dimittendsatsen.

Har man et studiejob på 20 timer om ugen kan det i nogle tilfælde give i størrelsesordenen 14.000 kr. om måneden, altså mere end dimittendsatsen. Der vil dog være forskel på, hvor let det er at få et studiejob, fx en geografisk forskel, idet det er lettere at få studierelevant arbejde i København end i Jylland eller på Fyn.

3. Dimittendydelsen er en vigtig del af fødekæden til dagpengesystemet

En nedsættelse af dimittendsatsen er en besparelse på det samlede dagpengesystem, hvor der i forvejen har været mange besparelser, der truer solidaritet og sammenhængskraft. I stedet for er der brug for forbedringer af dagpengesystemet, for at opbakningen kan fastholdes.

Hvis man forringer dimittendsatsen, er der risiko for, at nyuddannede helt fravælger at melde sig ind i en a-kasse. Mange af a-kassernes medlemmer tiltrækkes som studerende eller dimittender, så hvis dimittendvilkårene er dårlige, er der stor risiko, at folk aldrig melder sig ind.

Det betyder en lavere tilslutning til dagpengesystemet og kan på sigt svække flexicurity-delen i den danske model. Derfor skal der være en ordentlig dimittendsats, der bidrager til at sikre tilgangen af nyuddannede til a-kasserne. Det vil være en yderligere svækkelse af dagpengesystemet, hvis dimittenderne begynder at søge alternativer.

Det vil være en uhensigtsmæssig udvikling, hvis dimittenderne vælger at stå helt uden for dagpengesystemet. Det kan presse dem til at tage kortvarige løsansættelser og risikoen er, at de aldrig opnår reelt fodfæste på arbejdsmarkedet.

4. De nyuddannede skal ikke presses over i kontanthjælpssystemet

En dimittendsats på et ordentligt niveau modvirker, at dimittenderne, når de undlader at melde sig ind i en a-kasse, i stedet søger kontanthjælp. Men kontanthjælpen er den nederste del af sikkerhedsnettet og er tiltænkt personer med ingen eller forældet uddannelse og personer uden ressourcer.

Dimittenderne har en uddannelse, og deres største udfordring er, at de skal have et job. De hører ikke hjemme i det sociale system, som skal hjælpe personer, med større udfordringer, fx de mange unge uden uddannelse. Dimittendsatsen skal fastholde incitamentet til at vælge a-kassen og til at holde fokus på at finde virksomhederne med behov for specialiserede kompetencer, så uddannelsesinvesteringen hurtigt kan omsættes til en samfundsgevinst.