SU angreb

DI og Dansk Erhverv antager, at de studerende efter de første tre år ”har fået godt fat i deres studie og kan se en ende på det”, underforstået at de på det tidspunkt vil være villige til at optage studielån på kandidaten.  Man mener altså ikke, at den sociale mobilitet vil blive påvirket af forslaget.

SU forsvar

Holdbarheden i en sådan antagelse er tvivlsom, ikke mindst for de professionsrettede universitetsstudier, som fx medicinstudiet. Beslutningen om at søge ind på en uddannelse, der ikke kan færdiggøres uden udsigten til en gæld på omkring 150.000 kr. vil ikke blive taget efter de første tre år, men ved indgangen til universitetsstudiet.

Den socialt betingede aversion mod gældsætning for at uddanne sig, er bl.a. dokumenteret i et tysk forskningsprojekt fra 2010, jf. AC-notat (8. marts 2016) om SU og social mobilitet.

Og senest har DM gennemført en survey blandt sine studentermedlemmer, der ligeledes viser, at unge med forældre uden videregående uddannelse, i højere grad vil fravælge en kandidatuddannelse, hvis SU bliver erstattet af studielån på kandidaten.

SU angreb

DI og Dansk Erhverv argumenterer for, at SU-besparelserne skal tilbageføres til sektoren ”krone for krone”. Denne præmis deler DEA og talsmand for professionshøjskolernes rektorer, Harald Mikkelsen.

SU forsvar

Hvorvidt Finansministeriet vil være indstillet på at imødekomme den del af forslaget, der handler om at tilbageføre SU-pengene til uddannelserne, er yderst diskutabelt set i lyset af finanslovsbesparelserne for de videregående uddannelser i de kommende år.

SU angreb

LO-stemmerne, fx Dansk Metal formand Claus Jensen og HK formand Kim Simonsen, taler om overudbud og overuddannelse med henvisning til en AE-prognose, der viser, at der i 2030 vil være 55.000 personer med en LVU i overskud på det danske arbejdsmarked.

SU forsvar

Akademikerne har med nye tal kun-net tilbagevise fortællingen om overuddannelse og overudbud af akademikere: Ledigheden for akademikere er lavere end ledigheden på det sam-lede danske arbejdsmarked – til trods for, at der over de sidste 20 år er kommet godt 100.000 flere akademikere.  Og en registerbaseret analyse fra AE viser, at 96 pct. af de akademiske lønmodtagere er i akademisk beskæftigelse, ligesom ledigheden for nyuddannede akademikere er lavere end for 20 år siden. Seneste fremskrivning af ubalancer på arbejdsmarkedet, foretaget af AE, har taget højde for de nye dimensioneringsregler. Denne fremskrivning viser, at der i 2025 stort set vil være balance i udbud og efterspørgslen efter akademisk arbejdskraft. Således viser de nyeste tal et overskud af akademisk uddannede på 2,9 pct. svarende til 12.000 personer ud af en akademisk arbejdsstyrke på ca. 400.000 personer.

SU angreb

HK Privat’s formand Simon Tøgern og debattør Lars Olsen, argumenterer for, at det vil give bedre social mobilitet at flytte SU-penge fra de privilegerede akademikerbørn til faglærte voksnes efter- og videreuddannelsesbehov. 

SU forsvar

Det er ikke korrekt, at SU på kandidaten primært gives til unge med akademiske familiebaggrund. En analyse fra AE (2015) viser, at syv ud af ti nyuddannede akademikere er såkaldt førstegenerations akademikere, dvs. har ikke-akademiske forældre. Tallene fra AE understøttes endvidere af tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet (2015). Man har set på de studerendes familiebaggrunde, og her viser det sig, at 24 pct. af de studerende på kandidatuddannelserne i 2013 kom fra en akademisk baggrund.

SU angreb

Børn af akademikere har større sandsynlighed for at opnå en akademisk uddannelse end børn fra ufaglært baggrund

SU forsvar

Men med til billedet hører, at 73 pct. af kandidaterne fra landets universiteter er førstegangsakademikere, jf. undersøgelse foretaget af AE 2015.

Når vi ved, at der eksisterer en social skævhed i forhold til at skulle gældsætte sig for at uddanne sig, kan løsningen ikke være at omlægge SU til lån. Erfaringer fra AAU og SDU viser, hvad man kan gøre for at fastholde netop denne gruppe af studerende undervejs i studieforløbet.

Nedgangen i antallet af studerende på universiteterne med forældre uden en videregående uddannelse skal ifølge ministersvar fra Ulla Tørnæs (4. april 2016), findes i det forhold, at ”…skyldes blandt andet, at uddannelsesniveauet blandt forældrene stiger, og der derfor også samlet set er færre i befolkningen med en erhvervsfaglig uddannelse eller uden en kompetencegivende uddannelse.”

SU angreb

Ifølge Axcelfuture og DEA er det kun fem pct. af de unge, der tilkendegiver, at de vælger uddannelse efter beskæftigelses-mulighederne. De fem pct. bruges til at argumentere for, at lån på kandidaten vil få flere unge til i højere grad at vælge studium ud fra fremtidig indkomst- og beskæftigelseshensyn.

SU forsvar

I artikel bragt i Information (15. april 2016) kritiserer professor Peter N. Allerup fra AU/DPU Axcelfuture og DEA’s metode, som han kalder ”misvisende”. Kritikken går på, at man har udeladt svarene fra studerende, der ikke har beskæftigelse som førsteprioritet, men som alligevel har tilkendegivet, at fremtidig beskæftigelse er vigtigt og at de har haft det med i deres overvejelser om studie-valg. Fx har 46 og 30 pct. i samme undersøgelse tilkendegivet at henholdsvis ”faglig interesse” og ”spændende jobmuligheder” var vigtigste grund for valg af uddannelse.

Nyt forskningsprojekt fra AU/DPU (2016) viser, at 66 pct. af de unge har valgt studie blandt andet ud fra ”spændende jobmuligheder”.