30 maj 2025-plan skal investere i fremtiden

Dansk økonomi er i bedring. Ligesom vismændene venter Akademikerne, at denne fremgang fortsætter, og at beskæftigelsen tager til. Dertil vil de offentlige finanser forbedres i de kommende år – de offentlige finanser er meget sunde på lang sigt, og der vil være et betydeligt råderum til at investere i fremtiden.

Investering i uddannelse og forskning skaber jobs og velstand
En ny 2025-plan skal investere i fremtiden. Navnlig i en tid, hvor der sker store forandringer, hvorfor kravene på arbejdsmarkedet ændrer sig hurtigt, hvad enten man arbejder på en fabrik, som underviser eller på et sygehus.

Derfor bør der investeres i uddannelse, efteruddannelse til alle og forsk-ning, så dansk økonomi kan tackle de udfordringer, som digitalisering indebærer for lønmodtagere og virksomheder. En sådan investering vil være rettidig omhu. Og betyde, at dansk økonomi vil kunne høste frug-terne af fortsat digitalisering. Derved vil Danmark også i fremtiden være et højteknologisk, højproduktivt og velstående samfund.

Unges muligheder skal ikke afhænge af social baggrund
Vismændene foreslår at indføre betaling for at uddanne sig, men at be-talingen kan afdrages ved at blive på det danske arbejdsmarked i en årrække. Akademikerne kan ikke støtte dette forslag. Mulighederne for at uddanne sig skal ikke afhænge af social baggrund og økonomisk for-måen. Grundprincippet skal fortsat være gratis og lige adgang til uddan-nelse. Øget egenbetaling på de videregående uddannelser vil ramme hårdest hos unge fra ikke–boglige hjem, da empiriske studier viser, at denne gruppe er mindst villig til at optage lån til uddannelse. Jobfradraget kan på papiret se godt ud, men vil i praksis reducere arbejdskraftens mobilitet over grænserne, da der ikke længere vil være samme incita-ment til at tage job i udlandet. Dermed risikerer danske virksomheder at gå glip af kandidater, som tager ud og får den internationale erfaring, som er værdifuld at få bragt tilbage til Danmark.

Mobilitet for arbejdskraften går begge veje
Det er paradoksalt, at vismændene anbefaler, at vi skal tiltrække mere arbejdskraft fra udlandet – arbejdskraft hvor Danmark jo ikke har betalt for deres uddannelse – samtidig med at formandskabet kommer med forslag om at indføre betaling på danske uddannelser for at undgå, at vi i Danmark skal betale for at uddanne nogle, der efterfølgende tager til udlandet for at arbejde. National protektionisme – også på kompetencer – vil ikke øge den globale vækst og vil begrænse de komparative fordele, vi opnår ved åben og fri samhandel.

Højtuddannet arbejdskraft er en berigelse for erhvervslivet
Højtuddannet arbejdskraft fra udlandet er en berigelse for dansk er-hvervsliv og for dansk økonomi generelt. Det er på den baggrund svært at se argumenter for den – i andre sammenhænge – påståede generelle overproduktion af akademikere indenlands. Der skal naturligvis ikke ud-dannes til arbejdsløshed, men en generel reduktion af kandidatprodukti-onen er der ikke begrundelse for.

Modernisering af Finansministeriets regneprincipper tiltrængt
Finansministeriets regneprincipper bør moderniseres. Ligesom vismæn-dene mener Akademikerne, at dynamiske effekter på udgiftssiden også bør inddrages. Det vil skabe en bedre balance i vurderingen af forskellige politiktiltag. Allerede nu anerkender Finansministeriet, ligesom om-fattende forskning peger på, at uddannelse styrker arbejdsudbuddet, produktiviteten og dermed velstanden. Det vil også være rart at få kort-lagt, hvilken virkning på samfundsøkonomien investering i fx forskning har.