23 aug Akademikere oplever god sammenhæng mellem uddannelse og arbejde
I de seneste årtier er der kommet flere akademikere på arbejdsmarkedet, og det er blevet diskuteret, om der er sammenhæng mellem deres uddannelse og arbejde. Diskussionen er vanskelig, fordi vurderingen af, om en person har et relevant arbejde givet vedkommendes uddannelse, i en vis grad er subjektiv. Det gælder ikke mindst for akademikere, hvis uddannelse ofte ikke er professionsorienteret, men giver et sæt kompetencer, som kan bruges i flere forskellige sammenhænge.
Her ses på sammenhængen mellem uddannelse og arbejde ud fra to perspektiver:
For det første arbejdsgivernes indberetninger om det udførte arbejde. Hvis en person er leder, eller arbejdet kræver viden på højeste niveau, anses arbejdet for akademisk.
For det andet lønnen. I virksomhedernes indberetninger har medarbejdere inden for især det erhvervsøkonomiske område ofte et arbejde, der kategoriseres som mindre avanceret, men de oppebærer en løn, der tilsiger, at arbejdet kræver et højt kompetenceniveau. Også her betragtes arbejdet som akademisk.
Hovedkonklusioner
- Akademikere oplever generelt en god sammenhæng mellem uddannelse og arbejde. 91 pct. har et år efter endt uddannelse et job, der kan kategoriseres som akademisk, og andelen er stigende i de efterfølgende år. Hvis man benytter en lidt mindre streng definition, er andelen 94 pct. et år efter endt uddannelse.
- Kun få akademikere arbejder i job, der kan kategoriseres som HK-stillinger. Det drejer sig om ca. 1 pct.
- Sammenhængen mellem uddannelse og arbejde for akademikere er på niveau med velfærdsprofessionelle og højere end håndværkere, butiksuddannede m.v.