Økonomisk analyse: Akademikernes nettobidrag til de offentlige finanser

Akademikere er den gruppe, der leverer det største økonomiske nettobidrag til de offentlige finanser. En akademikers nettobidrag – opgjort som skattebetalinger fratrukket sociale overførsler og træk på velfærdsgoder – gennem hele livet er i gennemsnit 9 mio. kr. Dette er 10 gange højere end bidraget fra personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse.

Denne analyse evaluerer forskellige uddannelsesgruppers indflydelse på den offentlige økonomi. Vi undersøger både, hvor meget forskellige grupper bidrog med i 2020, samt hvor meget personer med forskellige uddannelsesniveauer forventes at bidrage med i løbet af deres liv.

Læs hele analysen her (.pdf)

Hovedkonklusioner

  • Akademikere bidrog med 122 mia. kr. til den offentlige økonomi i 2020. Dette bidrag er beregnet som skatteindtægter fratrukket sociale ydelser og forbrug af velfærdsydelser.
  • Over hele livet, fra fødsel til død, forventes den gennemsnitlige universitetskandidat at bidrage med knap 9 mio. kr.
  • Bidraget til den offentlige økonomi stiger med uddannelsesniveauet. Dette gælder både det årlige bidrag i 2020 og det samlede bidrag over hele livet. Dette skyldes hovedsageligt, at personer med højere uddannelse har højere lønninger og dermed betaler mere i skat, samt at de har lavere ledighed og trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet end andre grupper.
  • Akademikere bidrager positivt til de offentlige finanser, ligegyldigt hvilken branche de er ansat i. Dog er bidraget højest for privatansatte, som har højere lønninger og dermed betaler mest i skat.
  • Resultaterne gælder for alle alderssegmenter og ser ud til ikke at blive påvirket af ændringer i uddannelseslandskabet i de senere år.

 

I 2020 bidrog akademikerne med 122 milliarder kroner

Figur 1 viser det samlede nettobidrag til de offentlige finanser for forskellige uddannelsesgrupper i 2020. Akademikergruppen bidrog med 121,8 milliarder kroner. Personer med en mellemlang videregående uddannelse (MVU) bidrog med i alt 64,7 milliarder kroner, mens EUD’erne bidrog med 45,7 milliarder kroner, og personer med en kort videregående uddannelse bidrog med 23,1 milliarder kroner. Alle grupper fraset ufaglærte havde et positivt nettobidrag til de offentlige finanser i 2020. De ufaglærtes negative bidrag skal ses i lyset af, at gruppen omfatter bl.a. uddannelsessøgende, personer på langvarig offentlig forsørgelse m.v.

Figur 1 tager ikke højde for forskelle i størrelsen af uddannelsesgrupperne. Tages der højde for populationstørrelser, bliver forskellene større. Det skyldes, at akademikergruppen er forholdsvis lille (14,4 pct. af personer over 18 år) i forhold til de øvrige grupper.

I 2020 bidrog den gennemsnitlige akademiker med 213.000 kroner til de offentlige finanser. MVU’erne bidrog til sammenligning med 69.000 kroner per person, KVU’erne med 96.000 kroner per person og EUD’erne med 30.000 kroner per person. Ufaglærte havde et nettotræk på 59.000 kroner per person.

Figur 1 viser tal for 2020, men billedet er det samme for 2019. Det generelle billede er, at akademikernes økonomiske nettobidrag til den offentlige økonomi omtrent svarer til det samlede nettobidrag fra EUD’erne, KVU’erne og MVU’erne. Dette skal ses i lyset af, at de tre nævnte grupper til sammen er KNAP 5 gange så mange som akademikergruppen.

 

Opdeling af akademikernes nettobidrag i 2020 på brancher

Figur 2 viser beskæftigede akademikeres nettobidrag (skattebetalinger fratrukket træk på velfærdsgoder) fordelt på brancher. I særlig grad privatansatte akademikere havde et stort bidrag per person i 2020. Dette skal i høj grad ses i lyset af, at disse brancher opretholder et højere lønniveau relativt til brancher som offentlig administration og kulturbranchen.

 

Over et forventet liv bidrager akademikere med 9 millioner kroner i gennemsnit

Opgørelserne i figur 1 og 2 er følsomme over for aldersfordelinger i grupperne. Figur 3 viser uddannelsesgruppernes samlede nettobidrag over et forventet liv. Dette er opgjort som de samlede betalinger af skatter og afgifter fratrukket alle udgifter til sociale overførsler, skole, uddannelse, sundhed m.v.

Figuren viser, at en gennemsnitlig person, der gennemfører en lang videregående uddannelse, forventes at bidrage med 9 millioner kroner til den offentlige økonomi i løbet af livet. Personer, der gennemfører en MVU eller en KVU, forventes at have et samlet nettobidrag på hhv. 800.000 og 900.000 kroner. Erhvervsuddannede har forventeligt et lille negativt nettobidrag til de offentlige finanser, og ufaglærte har et betydeligt negativt bidrag.

De negative forventede nettobidrag skal ses i lyset af, at disse grupper generelt har lavere lønninger og højere ledighed, samt at de trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end gruppen af højtuddannede.

 

Akademikere bidrager mest til de offentlige finanser i de fleste aldersgrupper

Tabel 1 viser det forventede nettobidrag for uddannelsesgrupper inddelt i 5-års intervaller. Tabellen viser, at akademikere bidrager mest i alle aldersintervaller undtagen intervallet 20-24 år, hvor de fleste endnu ikke har afsluttet deres uddannelse. Det negative nettobidrag i dette aldersinterval afspejler sig også i tallene for MVU- og KVU-uddannede, som for manges vedkommende heller ikke er færdiguddannede.

Tabellen viser, at alle uddannelsesgrupper bidrager positivt i den periode, hvor de er i den arbejdsdygtige alder. Forskellene mellem uddannelsesgruppernes forventede nettobidrag skyldes primært lønforskelle og forskelle i pensionsalderen, som ser ud til at stige med uddannelsens varighed. Derudover kan forskelle i det økonomiske nettobidrag mellem uddannelsesgrupperne også tilskrives forskelle i ledighed som vist i Akademikernes analyse: “Akademikere har den laveste dagpengeledighed“.

Tabellen indikerer også, at selvom der har været betydelige ændringer i uddannelsesmønstrene mellem de aldersgrupper, som denne analyse dækker, ser det ikke ud til at påvirke uddannelsesgruppernes forventede nettobidrag til de offentlige finanser.

Tabel 1. Uddannelsesgruppernes forventede nettobidrag til de offentlige finanser fordelt på 5-års intervaller (1.000 kroner)

20-2425-2930-3435-3940-4445-4950-5460-6465-69
LVU-650,6296,5708,61.058,41.509,31.954,92.103,61.576,8886,4
MVU-363,4161,4375,0571,5753,2921,9977,5505,9-42,8
KVU-173,1193,5452,3696,7948,61.013,0930,6408,2-327,4
EUD143,9267,5340,1434,7524,8572,9561,2171,7-457,7
Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata fra Danmarks statistik, data fra Finansministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og indenrigsministeriet og AE-rådet.

 

Læs hele analysen her (.pdf)