At være akademisk iværksætter ville være lettere, hvis reglerne var mere fleksible og geografisk retfærdige, siger Jan Holmquist. Han er selvstændig ledelseskonsulent og ’digital, global bibliotekar’ med base i vandkantsdanmark.

”Politikerne skal ikke kun tale om, at det skal være nemt at være iværksætter i Danmark. De skal indrette reglerne, så de understøtter, at vi lykkes som iværksættere”. Det siger Jan Holmquist, som er bibliotekar samt har en master i public governance. Han holder workshops og ledersparring, taler ved konferencer og er for tiden ansat i gennemsnit 15 timer om ugen i Forbundet Kultur og Information. Her leder han et læringsprojekt, der giver bibliotekarer nye digitale kompetencer og opkvalificerer dem til at søge i avancerede databaser.

 

Han er glad for sit liv som selvstændig iværksætter og drømmer om at være med til at skabe bedre kvalitet i ledelse, så flere arbejdspladser bliver bedre at være på og bidrager til at nå verdensmålene. Som nybagt selvstændig konsulent har han opdaget, hvor lang tid det reelt tager at bygge en virksomhed op – lige fra at få en hjemmeside på plads til at bygge relationer op og lande større opgaver. Det har økonomiske konsekvenser.

 

Retten til supplerende dagpenge slipper for hurtigt op

 

Selvstændige kan kun få supplerende dagpenge i 30 fortløbende uger. Har man først fået sit CVR-nummer og landet den første opgave, tikker taxameteret i 30 uger – uanset om der kommer flere opgaver og indtægter. Et halvt år går hurtigt, og pludselig risikerer pengene at være sluppet op, selvom der stadig er langt mellem kunderne og dermed indtægterne.

 

 

 

 

For eksempel fik Jan Holmquist i foråret en opgave i Amsterdam. Det krævede, at han havde et CVR-nummer. Men han turde ikke sige ja til den, fordi:

 

”Hvis jeg oprettede mit CVR-nummer på det tidspunkt, ville jeg begynde at bruge af mit 30 ugers klippekort til supplerende dagpenge. Det ville være ærgerligt, når jeg endnu ikke var rigtigt i gang som selvstændig. Jeg ville gerne vente med at blive registreret som selvstændig, til jeg havde gennemgået startup-forløbet i a-kassen og havde fået nogle opgaver i ordrebogen. Jeg havde ikke engang en hjemmeside endnu. Før der kommer ordrer i bogen, er man direktør for en idé og ikke en virksomhed. Der går ofte adskillige måneder, før man kan leve af det”, siger Jan Holmquist.

 

Med andre ord tilskyndede dagpengereglerne ham til, at han først gik i gang med den første opgave, når han var fuldstændig klar med fuldt firmabooket kalender, fremfor at understøtte den virkelighed, han stod i: at opgaverne langsomt tikker ind. Jan Holmquist oplevede, at reglerne gjorde det umuligt at træffe den rigtige beslutning. Han kunne vælge at sige nej tak til opgaven eller gøre det gratis.

 

”Det sidste ville sende et forkert signal, og jeg havde allerede forhandlet en pris. Reglerne burde være mere fleksible, så det er nemt og giver mening at gøre det rigtige og lovlige, så man som selvstændig kan bidrage – også økonomisk – til samfundet så tidligt i forløbet som muligt”.

 

 

 

En anden regel har også spændt ben for hans selvstændige arbejdsliv. Jan Holmquist – der bor på Lolland-Falster – ville gerne deltage i Akademikernes startup-forløb, som foregik i København. Som ledig kunne han ikke som udgangspunkt få transportgodtgørelse for kurset, der lå så langt væk. På den anden side var 3000 kroner til et pendlerkort mange penge. Jan Holmquist endte med at få transportfradrag via jobcentret, fordi forløbet indgik i hans jobplan som ledig, men han synes, det burde være en ret for alle.

 

Før der kommer ordrer i bogen, er man direktør for en idé og ikke en virksomhed. Der går ofte adskillige måneder, før man kan leve af det

 

 

”Ens adresse bør ikke være afgørende for, om man kan deltage i et forløb for iværksættere. Det afgørende bør være, om man har en idé, er motiveret og møder op. Man burde have ret til transportgodtgørelse, så man ikke skal sno sig for at få råd til at deltage”.

 

Jan Holmquist understreger, at han er glad for sit frie liv som selvstændig og meget taknemmelig for, at han bor i et velfærdssamfund som det danske med for eksempel offentlig sygesikring. Livet som akademiker med start-up passer ham glimrende og han ser gerne, at flere følger trop.

Fakta om supplerende arbejdsløshedsdagpenge

Supplerende dagpenge er ret til dagpenge i de perioder, hvor en arbejdstager både er ledig og har arbejde, dvs. hvor der arbejdes mindre end 37 timer om ugen.  Det kræver en godkendelse af A-kassen at få supplerende dagpenge.

For at kunne få supplerende dagpenge er der krav om 14,8 timers dagpenge eller mindre pr. måned.

Retten til supplerende dagpenge gælder i op til 30 uger.  Alle uger med under 37 timer tæller med i de 30 uger. Det er op til den enkelte at bestemme, hvornår de 30 ugers supplerende dagpengeperiode påbegyndes.

 

Mulighed for at forlænge den supplerende dagpengeperiode

 

Der er mulighed for forlængelse af retten til supplerende dagpenge med 4 uger for hver måned. Det gælder hvis der er indberettet mere end 146 løntimer til SKAT eller i de måneder hvor der er drevet virksomhed og hvor der derfor ikke er modtaget dagpenge. Det er muligt at forlænge 3 gange i alt og opnå en samlet forlængelse på 12 uger.

 

En ny dagpengeperiode og hermed ret til supplerende dagpenge optjenes efter 6 måneders fuldtidsarbejde.

Problem:

Supplerende dagpengeregler for selvstændige anvendes typisk ifm. opstart af virksomhed, men de færreste lykkes med at opbygge en sund og levedygtig forretning på 30 eller 42 uger.

Akademikerne foreslår…

…at der indføres en etableringsydelse kombineret med et iværksætterforløb til de lønmodtagere/ ledige, som udvælges i et samarbejde mellem erhvervshus, A-kasse og det lokale jobcenter til at være egnede til at starte virksomhed.

CASES

Nedsæt momsen for nye selvstændige

Susi Trolle, Arbejdsmiljøkonsulent